23948sdkhjf

Apoteker smeltede sammen

I Aalborg er Svane Apoteket og Løve Apoteket smeltet sammen over nytåret og er blevet til Løve Apoteket på Nytorv.
Løve Apoteket er åbnet på Nytorv i de lokaler, der tidligere rummede modetøj fra Møller. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Det er gået smertefrit, selv om der var travlhed op til åbningen i sidste uge, lyder det fra apoteker Finn Ossian og hans 27 mand store stab.

Da dametøjsforretningen Møller lukkede, var der et ledigt og egnet lokale i midtbyen. Flytningen har dog krævet en større ombygning.

- Det meste er bygget fundamentalt om. Så der er både nyt gulv og nyt loft, og ovenpå - hvor det hele før var ét stort rum - har vi nu fået to kontorer, et elevrum og et omklædningsrum med badeværelse og toiletter, forklarede Marian Ossian til Nordjyske Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189